Jeg er ny her på siden, skal giftes næste år med min kæreste igennem de sidste 4 år.
Men det har undret mig, at der ikke er nogen som har fortalt hvordan de mødte hinanden... Synes altid at det har været det bedste i et bryllup, at høre lidt om baggrunden der førte dem sammen.
Så jeg lægger bare ud;
Tilbage i 1999, gik jeg på skole i Horsens, jeg mødte en veninde i bussen jeg ikke havde talt med længe og hun inviterede mig hjem til hende selv (og resten af familien, vi var jo kun 16/17 år dengang;-))
Da jeg så ankom til hjemmet, kunne jeg se en masse fyre stå og lave bil midt i indkørelsen - under en af bilerne lå der endnu en dreng, ham lagde jeg ikke rigtigt mærke til før jeg hørte ordene bag mig; '' Her i huset, der hilser man altså!'' Jeg troede bare lige at jeg kunne snige mig forbi, men næ nej...
Jeg vendte mig om, og så slog lynet ned(bemærkede det ikke rigtigt, da jeg bare blev lidt paf over hans frækhed) - lige som det havde gjort nogle år i forvejen da jeg ikke var ret gammel og gik på samme skole som ham og hans søster(veninden, jeg egentlig kom for at snakke med). Søsteren og jeg begyndte at rende meget sammen, og hyggede os rigtigt meget - jeg fik en dejlig kæreste, men pludselig gik det forbi og mine følelser for broderen voksede rigtigt meget, selvom vi opførte os som hund og kat sammen. Så nytårsaften 2001/2002 bad søsteren mig om at opføre mig rigtig pænt bare denne ene aften så hun kunne komme godt ind i det nye år og ikke være irriteret på mig og ham(han havde fået det samme afvide). Vi opførte os pænt, så pænt at det blev ren underholdning ved bordet. Drengene tog i byen og jeg gik videre sammen med nogle andre piger. Jeg stødte tilfældigvis ind i ham på en bar, hvor han var blevet lidt fuld. Vi ønskede pænt hinanden godt nytår og gav hinanden hånden, så spurgte jeg ham hvorfor han ikke bare kunne tale pænt til mig, som han havde gjort hjemme ved de gamle. Svaret lød: '' Det er en slags beskyttelse - du ved, jeg tugter dem jeg elsker, det er bare nemmere sådan..... med dig.'' Jeg var fuldstændig gået i stå, indtil en af hans kammerater bumlede ind mig, og jeg tabte min drink ned af min fine kjole og brugte den som undskylding for at tage hjem.
Efter denne nytårsaften var det blevet meget svært for mig at være i nærheden af ham, og jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra og komme i lære, så jeg kunne koncentrere mig om noget helt andet.
Nu gik det bedre, troede jeg, men endnu en gang skulle vi støde på hinanden til en havnefest... Ja ved det godt, men det var hyggeligt;-)
Jeg fik et lift hjemad, og blev placeret på hans skød. Mens jeg sad der stiv af skræk, spørger han:'' Har du aldrigt tænkt på hvordan det ville være?...Sammen med mig?'' Jeg vendte mit hovede rundt og kiggede på ham, og så fik et meget forventet kys...
Men det var stadig for svært at fortælle ham, hvordan jeg havde det.
Så endnu en gang stak jeg af...
Sidenhen fik jeg afvide af en fælles ven, at jeg han var rigtig ked af, at jeg ikke overnattede hjemme ved ham - træls...
Men der skulle gå yderligere 4 år, før jeg kunne tage mig sammen og fortælle ham hvordan jeg havde haft det de sidste 6-7 år.
Han havde det, gudskelov og nok lidt som jeg regnede med, på samme måde som jeg og den 14. maj 2006 blev vi enige om at vi nok var kærester efter hans far røbede det for resten af den pukkelryggede til en barnedåb.
Den 14. maj næste år, siger vi ja til hinanden resten af vores dage - CAN'T WAIT!!!
Håber ikke at det var for langt, men følelser tager tid at skrive ned - vores gjorde:-)
Vores historie
(1 person)-
Skrevet for 1 year siden #
Svar
Du skal være logget ind for at skrive indlæg.
